søndag den 15. september 2013

Som tiden dog går....
Sokkerne/futterne er strikket færdige, de mangler kun lige et par smukke knapper i siderne. Opskriften er fra DROPS og MEGET nemme at strikke. Jeg har brugt et garn med 55% uld og 45% akryl, det gør dem varme og slidstærke. Går og tænker på om der måske skal videre udvikles lidt på dem med en bund af et eller andet. Har tænkt lidt i ruskind eller anden skridsikker skind.




Så er jeg blevet opfordret til at sætte en opskrift på en dejlig suppe ind.

Jeg fyldte forleden rund, dagen blev fejret med et slags åbent hus. Om formiddagen blev der serveret rundstykker og blåbær muffins, kaffe, the og en lille en'.
Eftermiddagen bød på blåbær muffins, brumbær muffins, kaffe, the og en fyraftens øl.
Begge slags muffins er hjemmelavet efter opskrifter fra Alletiders kogebog på nettet.
Til aften serverede jeg 2 slags supper. En fersken suppe som blev tilberedet dagen før, og så var nem at opvarme på selve dagen. (Også fra Alletiders kogebog)
Den anden suppe var en hvidløgs suppe, også fra, min yndlings kogebog, Alletiders kogebog. Den faldt i så god jord at flere har ønsket at lave den. Nogle opfordrede mig til at sætte opskriften ind her, så værsgo :


HVIDLØGSSUPPE      4 pers.

26 fed hvidløg til stegning i ovn.
18 fed hvidløg til direkte i suppen.
Oliven olie
Smør
2 hk løg
10 dl hønsebouillon
0,5 tsk timian
1,5 dl fløde

26 fed (pillede) hvidløg vendes i lidt oliven olie, salt og peber. Kommes i et ildfast fad m/ staniol over, bages i ca 45 min v/175*

Løgene steges i smør til de er klare, sammen med timian. Tilsæt de bagte og de friske 18 (pillede) hvidløg og lad det stege med i få minutter.

Tilsæt bouillon og lad det koge til hvidløgene er møre. Blend suppen og tilsæt fløden, smag til med salt og peber. Der kan serveres fx, flutes, parmasanost, bacontern, kyllingestykker og meget andet til.

EN RIGTIG DEJLIG VINTER SUPPE, der kan holde onde ånder væk og give kroppen styrke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar