mandag den 28. oktober 2013

KREATIVE DAGE.

     Den forgangne weekend har jeg været med mine piger på deres "blog-stand" til Kreative dage i Fredericia. Det har været en fantastisk oplevelse med en masse input.



     Pigerne fik vist nogen af deres kreative ting frem og mødt en masse andre kreative mennesker. De var til en del foredrag, bla om sy teknik ved Skaber lyst, stjerne fremstilling ved Creativ compagny, Lotte Dandanell og Strikke guruerne.



     Jeg selv fik også hørt Strikke guruerne samt en træskulptør. Jeg trissede noget rundt om trædrejerne, det er en verden med utallige muligheder og så var de meget søde til at svare på alle mine spørgsmål. Nu er projekt "find en rimelig billig, brugt træ drejebænk med tilbehør" gået igang for alvor.



     Jeg vil gerne takke mine to piger for at de ville have mig med til messen. Tre dage er lang tid men, summarsumarum... virkelig dejlige og inspirerende :)

søndag den 20. oktober 2013

Vinderen er fundet.

     Så blev vinderen udtrukket på min første give away.
     Først vil jeg lige takke for de søde ord der er kommet undervejs. Det varmer det hele. Også tak til jer der både er faste læsere og jer der lige kigger ind ved lejlighed.

     Jeg vil også lige reklamere lidt for mine kreative døtres blog: Le Crèativitè. De er at finde på blogspot og til KREATIVE DAGE i Fredericia næste weekend.

     Så til offentliggørelsen af den der blev udtrukket.
TILLYKKE TIL:
          Du vil blive kontaktet via mail.

           Tak for deltagelsen denne gang, det er helt sikkert ikke sidste gang der kommer en give away. Så følg endelig med på siden.

torsdag den 17. oktober 2013

Efterårsferie.

    Ferie og ferie... Ja jeg går ledig men føler mig bestemt ikke arbejdsløs.Jeg har mange projekter, både nogen jeg er igang med og nogen jeg ønsker at komme igang med.
     Pt går jeg og drømmer om en brugt/ældre gyngestol hvor gængerne er på gulvet, samt et karlekammerskab. Hvis der er nogen af jer læsere der "falder" over en af delene må I gerne give mig et hint.

     Ellers, tror jeg, haven er ved at være vinterklar. Vinter pynten er selvfølgelig ikke kommet frem endnu. Så længe efteråret viser sig fra denne milde side står stedmoderblomsterne i fuldt flor. De eneste sommer planter der er væk er petuniaerne ellers er der stadig kulør i potterne :)

     En tur til stranden er det også blevet til. Mand, datter og hund var villige til at hjælpe med at samle lidt sten. Både de helt flade, nogle med hul i og andre med sjove farvet og faconer. Lidt skaller blev det også til og en dejlig frisk gåtur.
     Jeg er IKKE nogen god tegner men alligevel skulle jeg da lige prøve at dekorere nogle sten.



     De blev måske ikke det smukkeste kunstværk men det var dejlig afslappende at lave.

mandag den 14. oktober 2013

GIVE AWAY.

     Jeg er kommet i rigtig efterårsferie stemning, det må da udløse en GIVE AWAY ;-)


Disse to svampe kan blive dine hvis du :

1.   Bliver fast følger af Mamà de Creativo bloggen.
2.   "Synes godt om" Mamà de Creativo på Facebook og dele siden.
3.    Skriv navn og E-mail adresse i kommentar feltet herunder.

Vinderen bliver udtrukket søndag den 20. Oktober 2013.


lørdag den 12. oktober 2013

     Hmm, når jeg ser på mit sidste indlæg bliver jeg hel flov... den "lillebror" er hel sikker en generalprøve...

Nej, øvelse gør mester og et par dage med træ og kniv i værkstedet er det blevet bedre.
Jeg er så heldig at have en del birke grene i forskellige tykkelser liggende så jeg har nok at "øve" mig på. Her er mit andet og tredie forsøg :


Synes egentlig jeg er meget godt tilfreds. Det jeg bedst kan lide er at der ikke er nogen der bliver ens. De er hånd skåret/snittet og står her i rå, ubehandlet birketræ.

I dag fik jeg så en ide om at jeg ville lave en træskive de kunne stå og pynte på. Min, stadig, dejlige mand har savet nogle træ skiver til mig i egetræ. Jeg pudsede kanten og brændte men en bundsel brænder på overfladen.


Det gav en super flot overflade.
Prøvede også at brænde en af svampene, bare for at gøre den lidt anderledes.
Der blev så også lige tid til at snitte en enkel svamp mere og finde lidt pynt i haven, så slut resultatet blev til denne efterårs dekoration.



Nu vil jeg ønske alle en rigtig dejlig weekend med dette lille citat:

Den der vil
KAN
Den der prøver
HANDLER
Den der elsker
LEVER.

torsdag den 10. oktober 2013

     Så fik "storebror" en "lillebror".



     "Lillebror" er snittet som Emil fra Lønneberg ville have gjort det. Altså med en dolk, derefter har den fået noget maghoni møbelmaling. I morgen går jeg igang med nogle flere, de kan jo varieres alt efter hvad træet giver inspiration til :)

tirsdag den 8. oktober 2013

     LIDT STEMNINGSBILLEDER FRA UDE OG INDE.



Brug fantasien men det er altså svampe :)




Hokkadio græskar.


Efterårs pynt i et stort glas på spisebordet.


     Så har strikke pindene været lidt igang igen.


     Her er 3 bolde i 2 forskellige størrelser. De er med samme maske antal men 2 forskellige pindestørrelser. Boldene er MEGET nemme at strikke. Der skal bruges uldgarn som er velegnet til valkning og strikke pinde str 3 og 5.

       Slå 10 masker op og strik ret både den ene vej og den anden vej til der er et kvadrat. Skift til anden farve, hvis ønskelig og strik igen et kvadrat. Det gøres der så der er 4 kvadrater, og der lukkes af. Slå derefter 10 masker op i siden på 2. kvadrat og strik et kvadrat der også, luk af. Slå nu 10 masker op i den anden side af 2. kvadrat og strik ligeledes der et kvadrat og luk af. Nu skal det syes sammen så det danner en bold. Hold en af siderne åbne til at putte fyld igennem. Fyld rimeligt med fyld i men husk ved valkningen "krymper" arbejdet sig lidt..
        Valkning : Bolden vaskes uden sæbe ved 60 grader sammen med et stort håndklæde.

Boldene er dejlige som legetøj til børn, hunde og katte da de bare smides i vaskemaskinen når de trænger.

GOD STRIKKELYST.

søndag den 6. oktober 2013

Her vil jeg lige vise jer hvad en pizza spade, der aldrig er brugt og heller aldrig kommer i brug som pizza spade, kan bruges til.


Jeg har simpelthen slebet den lidt og efterfølgende malet den med tavle lak. Nu hænger den i en hampsnor i soveværelset med denne skønne tekst :)

lørdag den 5. oktober 2013

Sikke noget dejligt efterårs vejr vi er beriget med.
Det har endnu været en ude dag med lidt havearbejde og efterårspynten.

Min søde mand har endnu engang, på opfordring, brugt motorsaven. Jeg ønskede nogle stammer, der på langs, blev savet en uddybning i så der bla kan plantes i den.
I dag fik jeg 2 af slagsen og da jeg ikke synes det er plantetid i krukker og lignende, blev den ene pyntet med nedfalds æbler og pynte græskar.



Jeg ELSKER det rustikke look og så er det HJEMMELAVET ;)

onsdag den 2. oktober 2013

HURRAAA, er ved at have ryddet op i alle de projekter jeg havde gang i på en`gang.

Nu er jeg blevet færdig med at hjælpe Kristina med at slibe og hun har fået "skuffedariet" malet med maghoni møbel olie. Er sikker på hvis I følger mine pigers blog HER så finder i ud af, på et tidspunkt hvor flot den er blevet.

Lige nu er det gået helt i "svampenes tegn" for mig. Jeg sliber stadig på træ svampene men de bliver altså ikke lige færdige på en dag.

Samtidig har jeg lavet nogle svampe ud af "pulp" = avispapir revet i strimler, vand, tapet klister og lidt pollyfilla. Først har avis strimler stået i blød i vand 2-3 dage, så blev det blendet og vandet blev trykket af. Derefter blev det blandet med tapetklister og lidt pollyfilla til det havde en konsistens der var til at arbejde med. Så formede jeg simpelthen store og små svampe i mange forskellige udgaver, lod dem tørre i en uges tid.


Her er de så tørret op og ved at blive malet. Nogle af dem har jeg prøvet at lave gipsriller som lameller under hatten.


De er blevet malet med almindelig akryl maling og der efter givet lidt limlak.


Jeg er ret godt tilfreds med reultatet, lidt anderledes og rustikt. Det kan jeg rigtig godt lide :)

Billeder fra en hel fantastisk billed collage workshop hos JULIE MUNK. Oplevelsen var for mig at ordet billed collage var noget med gamle aviser, reklamer, papir mm klistret oven på hinanden blev udvidet til noget virkeligt smukt. Stadig blev der arbejdet med lag på lag men med maling, spray maling, malertape, hæklede, gamle mundservietter mm. Det var MEGET svært at få hold på udfoldelserne ;)
Julie fortalte om flere metoder der kunne bruges, jeg blev desværre ikke helt færdig med mine kreationer men der arbejdes videre herhjemme.
Det eneste vi skulle medbringe var 2 stk lærred ellers havde Julie alt hvad der skulle/kunne bruges.






Jeg vil anbefale alle til at prøve Julies Workshop. Hun tilbyder flere forskellige af slagsen så kig forbi Julies hjemmeside her eller facebookprofil her.