tirsdag den 8. juli 2014

Spændende !!!

     Siden sidst er tiden blevet brugt med bla. bær plukning, saft kogning og nedfrysning. Og tænk sig...ukrudtet gror igen selvom det ikke har regnet ret meget.

     Jeg er også i første fase i et, meget spændende projekt. Vi har et gammelt mejeri i sognet som er ejet af et, utrolig behageligt og imødekommende par. De bor selv i den ene ende af bygningen og har for en del år siden, haft et loppemarked i resten. Pga. minimal interesse fra købere lukkede de og tog så på markeder udenbys med god succes. Mejeriet ligger midt i landsbyen ved siden af Brugsen og der er lidt "torv" som godt kunne trænge til lidt liv. Derfor tog jeg mig selv i hånden, projektet i lommen som jeg havde brugt en del tid på at beskrive, og begav mig ned og bankede på deres dør. Tænk sig...  efter en rimelig vellykket hjerteoperation for mandens vedkomne og konens minimerede nervøsitet for manden, havde de faktisk gået og puslet med lidt i samme stil. HURRAAA, hvor var det super at møde så meget velvilje til et projekt i DERES gemakker. Nu står vi overfor 3. møde og planerne er noget kreativt, café agtigt med lidt lopper og salg af produkter der fremstilles i huset. Vi starter ud i det små så hurtigt som muligt, vi skal bare have et til to rum klar så rykker vi ind med garn, papir, træ, stof, perler, genbrug og meget mere. Hold op hvor jeg glæder mig og håber idéen bliver taget godt imod af lokalbefolkningen og brugt af samme.

     

     Så til noget helt andet...
Karla, vores snart 2 år gamle spirrevip, fandt igår en lille gråspurve unge der var blevet vippet ud af reden lige tidlig nok. Vi fik det lille kræ indfanget og Karla var noget nysgerrig for at se den an. Dens ene vinge så lidt beskadiget ud så vi, datteren og jeg, oprettede et lille dyrehospital til den. Den så lidt mindre forkrøblet ud efter en nats ro så der blev slået fluer ihjel som den modtog velvilligt go datteren havde den også på flyve øvelse. Vi var da sådan set næsten sikre på at den meget snart blev flyveklar og kunne forlade hospitalet. 



     Desværre sov den stille ind her til eftermiddags 😟😢😢😢
     RIP PIPPER. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar