lørdag den 26. juli 2014

Regn...

     Ferien i år gik til Ribe, vi havde booket os ind på Weiss stue som vi kendte som et gastronomisk, meget lækkert sted. Gammelt,skævt bindingsværkshus med mange minder. Vi kom også tilbage i tiden som logerende. Værelserne, 8 stk, var alle vind og skæve med fælles bad og toilet på gangen. Lavt til loftet og en smal stejl trappe op til værelserne. En rigtig "mor ferie" 😉





     Selvfølgelig er domkirken et af de steder der skal udforskes, dernæst den hyggelige gågade. Vi havde god tid så alle små gader og lidt uden for bymidten blev også udforsket. En af dagene delte vi os i to grupper ( en i hver gruppe 😉), manden gik i parken for at "hvile ørene" og jeg måtte altså ind og lure lidt mere i en super lækker butik.


     Den hed : Den Gule Butik, det var en blanding af gammelt fransk landstil og nyt bæredygtigt. Lige et koncept der tiltaler mig. 




     Samtidig havde indehaveren af butikken beskæftigelse med hypnose, zoneterapi, familieterapi, supervision og Marte Meo. Hun er en vidunderlig kvinde med smil, nærvær og venlighed. Mine to besøg i hendes butik gav mig en glæde og troen på at jeg ikke er underlig og alene med mine skøre og, måske, lidt anderledes påfund.
     Tusind tak for oplevelsen Ida Pontoppidan 😘

     Kig ind i butikken eller på hendes hjemmeside: www.detgulehusribe.dk

     Samtidig vil jeg gerne sige min husbond TAK FOR SAMVÆRET og en dejlig ferie på tomands hånd ❤️. Jeg har nydt det og er kommet velinspireret hjem 😄. Også tak til mine børn for at det var muligt at drage afsted uden alt for dårlig samvittighed, det gav en opladning af batterierne 😘

     Fortsat god ferie til jer der ikke har en brugt billig til salg 😉












Ingen kommentarer:

Send en kommentar