lørdag den 14. juni 2014

Hyldeblomstsaft.

      Så har hyldeblomster, citroner og vand trukket længe nok. 


Nu er det blevet siet og en flaske er sat i køleskabet. Resten en blevet frosset ned i ca halv liters portioner og i isterning poser. Hu
Hyldeblomst isterningerne passer lige til et glas kold hvidvin en varm sommerdag ☀️
     
      Den sorte skål er nu fyldt med hyldeblomst "snasket", overhældt  med vodka. Det er sat på køl et par dage og så skal det smages 😋

     Efter flere gange at have ledt efter den rette nøgle i "nøgleskålen" fik jeg her til aften en idé. Hvad med at rydde op i den og få sat navn og tilhørsforhold på hver enkel. Jow jow, her er et billede af hvad det, indtil nu, er blevet til.


     Fortsat rigtig dejlig weekend til jer alle.


lørdag den 7. juni 2014

Pinse.

     Pinse, dansende pinsesol, fri, hygge, lune sommeraftner og en dejlig familie, ja hvad kan man ønske sig mere!
     Som arbejdsledig i DK skal man lige ud og snuse til det arbejdsmarked, i en kort periode, som ikke kan bruge en bagefter, alligevel... Sidste uge og næste uge er jeg ude og snuse til arbejdet i en lokal brugs. Selve arbejdet er smadder spændende og de er rigtig gode til at svare på mine "dumme" spørgsmål. Jeg får nok lidt mere indsigt i hvad det egentlig vil sige at drive en lille butik der er tilknyttet en kæde. Der kan godt være nogle ting man som kunde kan undre sig over som jeg nu har fået lidt mere forståelse for....😊
Jeg må så nok indrømme at jeg har meget svært ved at være indendørs i længere tid. Puha hvor det drager at komme ud og rode med naturen på en eller anden måde. I den forgangne uge har jeg måttet ty til de smertestillende piller for at dæmpe den hovedpine det giver mig når jeg ikke kan operere udendørs. Nå, jeg overlever nok og så må jeg bare ønske at der dukker et udendørs job op snarest mulig 👍


     Idag er der blevet lavet hyldeblomst saft, dog skal det lige stå 5-6 dage før det er klar. Det skulle gerne munde ud i ca 5 l koncentrere saft og derefter ca 1 l hyldeblomst likør. SÅ ER DET SOMMER ☀️
Dagens portion består af:

50 hyldeblomster skærme.
1,5 kg sukker
1,5 kg farin
80 g citron syre
3 l vand
6 citroner

 Vand, sukker og farin koges og hældes over de skyllede blomsterskærme, citron skiver og citron syre. Køles ned og stilles i køleskab i 5-6 dage hvorefter det sies. Så kan der fryses det ned der ikke lige skal bruges. Det " snask" der sies fra saften overhældes nu med, billig, vodka og trækker et par døgn. Så er det tid til at det skal sies og likøren hældes på flasker der på forhånd er skoldede og skyllet med atamon. Begge dele smager himmelsk og er et hit her i huset 😊

Kan I nu alle have en fornøjelig pinse og nyde det.

søndag den 1. juni 2014

Hverdagen.

     Jeg blev forleden nomineret af en sød nabo, til at smide 5 hverdagsbilleder på min facebook profil. Jeg tog udfordringen op og det gav da lidt kvaler.... Hvordan tager man et billede af ens hverdag ?
Mine dage er bestemt ikke ens, dog er der nogle faste "ritualer" meeeen, mon der var nogen der synes at et billede af min tandbørste eller rugbrød ville beskrive lige min hverdag. Søvnløse nætter har det dog ikke givet men nok lidt spøjse billeder i nogens øjne.
     Her er et par af dem, døm selv:



     

     "Overflødige" ting har vi nok alle til at stå, også jeg. Derfor valgte jeg for et par uger siden at melde mig til et bagagerumsmarked i nabo sognet. Det blev så afviklet i går, lørdag fra 10 til 16. Jeg havde fyldt en trailer med forskelligt der nemt kunne bruges igen bare ikke her på matriklen. Fik da også lokket nogle til at købe lidt, dog var der så også nogle der fik mig til at købe "lidt". Summa summarum... Traileren var lige så fyldt på hjemvejen som på udvejen 😋.

     Jeg havde en super, dejlig dag med en masse snak, the og blæsevejr og tænker at det nok ikke er sidste gang jeg prøver det. Jeg tjente da så standlejen kunne betales 1 1/2 gang 😉.

     Vil så lige nævne at æblemynte snapsen er siet og smagt. Synes ikke det er noget jeg vil anbefale at gå igang med, det har ikke givet den ønskede ændring af snapsens smag.... Nej, næste uge skal der laves hyldeblomst saft og når det er siet skal der lige hældes vodka over blomster massen så vi kan få noget godt likør 👍
     Opskrift kommer næste gang. 


søndag den 25. maj 2014

Snaps 👍

     Haven har endnu engang fået en omgang og alle krukker, potter og stubbe er blevet plantet til. Krydderurterne er blevet studset, dvs. hvidløgs purløg og alm. purløg er blevet klippet ned. Det kom der nogle gode poser til fryseren ud af. Lidt persille til fryseren er det også blevet til, dejligt til de mørke måneder.
     Pt. synes jeg jeg render rundt med vandkanden både morgen og aften, det gør nu ikke så meget når det giver bonus 😉. I dag har vi også måttet sætte vanderen på jordbærrene, dog var det første gang men de var ved at sukke lidt efter noget vand.

     Æblemynten var ved at vokse sig ud over potten så den måtte også lige studses lidt. Æblemynte er nyt i sortimentet af krydderurter så der skulle jo lige eksperimenteres. Fandt en Brøndum snaps og hældte ca en halv litter over en stor, velskyllet, håndfuld æblemynte. Nu får det så lov at trække i en lille uges tid før det skal smages 😋


     Det bliver lidt spændende om det er noget der falder i vores smag 😉

     Vi nyder også de lyse, sommerlige aftner på terrassen med fuglefløjt og pindsvin. Aftens maden bliver tilberedt på grillen... Jow jow vi nyder det 😎

fredag den 16. maj 2014

Bededagsferie.



     I den forløbne uge er der faktisk sket en del. Efter, knap 2 uger uden bil, er jeg nu blevet kørende igen. Det er super skønt da busserne ikke altid kører efter mit hoved 😉. Ja ja, det lyder også som om jeg har haft nogle trælse uger uden bil, ingenlunde, der skulle bare lidt mere planlægning til.
     
     Haven er blevet lidt rigere i form af dyreliv.


"Piphans" har nu i en 14 dages tid ruget på 12 små æg og i torsdags opdagede vi at nogle af æggene var ved at klægge. Hvor mange der er kommet ud af æggene er fortsat en hemmelighed da Mor og Far helst ikke forlader reden. Men ser det ikke sødt ud? Jeg elsker at følge dem.

     I dag ankom et læs paller og palle rammer, wow hvor blev jeg glad 😊


     De første 2 palle rammer er nu malet og klar til at blive stillet op til et højbed. Hvor er det fedt når nogen synes det er sjovt/fint/brugbart det man laver og så fluks leverer materiale så jeg kan lave flere skønne ting. Tak til Carsten.

     Kan I nu alle have en fortsat god bededagsferie og nyd det dejlige vejr ☀️ 
 
 

søndag den 11. maj 2014

Tiden går.....

     Tiden går og klokken slår...

Denne uge er blevet brugt på det pokkers ukrudt der drøner op af jorden. Med det grøde vejr så er det altså ikke kun salaten der kan gro 😉 

     Garagen er også ved at få en oprydning igen igen.... Håber og tror på at den lille "kone bil" indfinder sig i løbet af, MEGET, kort tid 😊

     Strikketøjet er også, for en stund, fundet frem igen.... Har gang i et par varme "sutter" til min Far, startede nok på dem i Januar engang men fik en I-pad i julegave og så kan I jo selv tænke jer til resten 😉
Nu har jeg så bedt familien om at presse mig lidt, når jeg sidder for længe med I-padden, til at komme videre med " sutterne". Jeg tænker lidt at de skal være Fars dags gaven så lidt travlt har jeg 😋
Den første "sut" er nu færdig :



     Lidt "oversize" ja men de mangler også lige at blive valket 😊 Når det er sket skulle de gerne passe med en str. 44.
Mønsteret er en blanding af Drops og home made. Varme skal de nok blive, det lover jeg 😋

     Næste uge står på flere gøremål, hvad det bliver til må vi se 😘



fredag den 2. maj 2014

2. Maj

     Idag har jeg haft besøg af en dejlig og sød veninde til et rundstykke og en kop kaffe/the. Efter at vi har fået ordnet verdenssituationen "ripper" hun lige mit lager af træ svampe 😉 Hun skulle bruge dem til gaver både her og der..... 😊
Det er dejligt med en sådan veninde der synes om de ting jeg laver så nu er det så bare at komme igang med at kreere nogle flere😀.

     Ellers har jeg bla brugt dagen på at give de svampe, jeg selv har stående, en ny gang træ olie. Det blev de ikke grimmere af 😉. Kabeltromlen fik også lige en omgang og sat udenfor. Nu var det så tid til at finde ud af hvor den skulle stå, pt står den og slikker solskin sammen med flere kreavitiviteter. På fliserne i gårdspladsen. 



     Tror det er ok for en tid 😋, man ved aldrig hvad morgendagen bringer!!

     Mamá de Creativo ønsker en dejlig weekend ☀️