lørdag den 7. juni 2014

Pinse.

     Pinse, dansende pinsesol, fri, hygge, lune sommeraftner og en dejlig familie, ja hvad kan man ønske sig mere!
     Som arbejdsledig i DK skal man lige ud og snuse til det arbejdsmarked, i en kort periode, som ikke kan bruge en bagefter, alligevel... Sidste uge og næste uge er jeg ude og snuse til arbejdet i en lokal brugs. Selve arbejdet er smadder spændende og de er rigtig gode til at svare på mine "dumme" spørgsmål. Jeg får nok lidt mere indsigt i hvad det egentlig vil sige at drive en lille butik der er tilknyttet en kæde. Der kan godt være nogle ting man som kunde kan undre sig over som jeg nu har fået lidt mere forståelse for....😊
Jeg må så nok indrømme at jeg har meget svært ved at være indendørs i længere tid. Puha hvor det drager at komme ud og rode med naturen på en eller anden måde. I den forgangne uge har jeg måttet ty til de smertestillende piller for at dæmpe den hovedpine det giver mig når jeg ikke kan operere udendørs. Nå, jeg overlever nok og så må jeg bare ønske at der dukker et udendørs job op snarest mulig 👍


     Idag er der blevet lavet hyldeblomst saft, dog skal det lige stå 5-6 dage før det er klar. Det skulle gerne munde ud i ca 5 l koncentrere saft og derefter ca 1 l hyldeblomst likør. SÅ ER DET SOMMER ☀️
Dagens portion består af:

50 hyldeblomster skærme.
1,5 kg sukker
1,5 kg farin
80 g citron syre
3 l vand
6 citroner

 Vand, sukker og farin koges og hældes over de skyllede blomsterskærme, citron skiver og citron syre. Køles ned og stilles i køleskab i 5-6 dage hvorefter det sies. Så kan der fryses det ned der ikke lige skal bruges. Det " snask" der sies fra saften overhældes nu med, billig, vodka og trækker et par døgn. Så er det tid til at det skal sies og likøren hældes på flasker der på forhånd er skoldede og skyllet med atamon. Begge dele smager himmelsk og er et hit her i huset 😊

Kan I nu alle have en fornøjelig pinse og nyde det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar