søndag den 22. juni 2014

Nyt til terrassen.

     Som før skrevet, er jeg blevet den heldige ejer af en del palle rammer og paller. Jeg har lavet højbede, stole, bænk, "kasser"  og en opsats til blomster, dog var der stadig noget at gøre med.
En nat vågnede jeg op med en tanke om at vi da manglede en hyndeboks, vi brugte for sjældent vores sofa havesæt fordi hynderne skulle flyttes over længere afstand. Jamen det måtte da kunne konstrueres af paller/rammer og igang gik jeg.
Først malede jeg rammer og palle, jeg lokkede min mand til at skære en træplade til låg som også blev malet.




     Efter træmalingen er tørret, lokkede jeg så lige igen min mand til at hjælpe med hængsler og vupti... Så manglede der kun håndtag og snor inden i kassen for at holde låget. Håndtaget blev lavet på en snoregaffel med hampsnor, to huller blev boret og snoren blev gjort fast på bagsiden med en knude. Snoren inden i kassen er flettet i hampsnor og sidder fast på, i skruede kroge. Kassen er blevet beklædt med en, afbrugt, voksdug der gerne skulle holde det meste fugt ude. Det er sat fast med møbelsøm.
     Alt i alt er jeg rimelig godt tilfreds med resultatet af en nats afbrudt søvn 😉



3 kommentarer:

  1. Hej Susanne,

    Det ser meget pænt ud :)
    Jeg er også i gang med at bygge en kasse, men er desværre ikke lige så dygtig som dig. Kan du lige fortælle mig, hvor i fik hængslerne ? De ser meget smart ud.

    På forhånd tak for hjælpen,

    Luna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Luna.

      Tak for de søde ord 😊

      Hængslerne er, så vidt jeg husker, købt i Jem og Fix. Hvis ikke de findes der er de købt i 10-4. Håber du har heldet med dig 👍🏼

      Ønsker dig fortsat en dejlig dag.

      Susanne

      Slet
    2. Tak for dit hurtigt svar Susanne.

      Jeg er så spændt over at lave min egne kasse :)

      Men de hænglser, du fortæller om, er ikke dem der, vel ? : http://www.skruvia.se/produkter_eng.html (det første billede).

      De er så svære at finde :/

      Det ville være meget hjælpsomt hvis du kunne lige fortælle mig om det :)

      God aften !

      Luna

      Slet