fredag den 16. maj 2014

Bededagsferie.



     I den forløbne uge er der faktisk sket en del. Efter, knap 2 uger uden bil, er jeg nu blevet kørende igen. Det er super skønt da busserne ikke altid kører efter mit hoved 😉. Ja ja, det lyder også som om jeg har haft nogle trælse uger uden bil, ingenlunde, der skulle bare lidt mere planlægning til.
     
     Haven er blevet lidt rigere i form af dyreliv.


"Piphans" har nu i en 14 dages tid ruget på 12 små æg og i torsdags opdagede vi at nogle af æggene var ved at klægge. Hvor mange der er kommet ud af æggene er fortsat en hemmelighed da Mor og Far helst ikke forlader reden. Men ser det ikke sødt ud? Jeg elsker at følge dem.

     I dag ankom et læs paller og palle rammer, wow hvor blev jeg glad 😊


     De første 2 palle rammer er nu malet og klar til at blive stillet op til et højbed. Hvor er det fedt når nogen synes det er sjovt/fint/brugbart det man laver og så fluks leverer materiale så jeg kan lave flere skønne ting. Tak til Carsten.

     Kan I nu alle have en fortsat god bededagsferie og nyd det dejlige vejr ☀️ 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar