søndag den 3. november 2013

EN BLÆSENDE NOVEMBER WEEKEND.

      Selv mig som gerne vil have styr på det meste, kan stå og mangle lige det der skal til for at komme videre... I denne weekend havde jeg planer om at et gammelt karlekammer skab skulle have været slebet. Har da også fået noget af den slebet men er nu rendt tør for slibepapir af den grove slags. Der er to lag maling på skabet så må på indkøb inden jeg kommer videre....

     Heldigvis havde jeg stadig lidt slibepapir af mindre grov slags så jeg gav mig i lag med at slibe en træstamme jeg har haft stående. Planen har hele tiden været at den skulle blive til en "sidde stamme" og jeg havde et billede inde i mit hoved om hvordan og hvorledes.


Resultatet blev faktisk nogenlunde som billedet i mit hoved. 
Fornylig har jeg kasseret en gammel læder lænestol, da læderet på stolen faktisk var ok blev det klippet af, det kunne jo altid bruges til noget ;-)  Havde også en rest skumgummi, ca 10 cm tyk. Skumgummiet blev klippet i stammens diameter og læderet blev klippet ca 20 cm bredere hele vejen rundt. Der blev syet elastik ca 2 cm fra kanten af læder cirklen, det blev trukket ned over skumgummi og ned om stammen. Under stammen er der sømmet noget stof på, husk at dykke sømmene, for at den ikke skal ridse gulvet og er lidt nemmere at skubbe fra A til B.


     Her er lige et billede af buket rosens sidste smukke flor. Hvor er det vidunderligt at gå ud og plukke en sådan buket første weekend i November.

fredag den 1. november 2013

Stemningsbilleder




Lidt stemningsbilleder fra Kreative dage i Fredericia.





Messen var rigtig godt besøgt. En rigtig stor oplevelse :)

Denne weekend skal der slibes på et skab, det er vist ikke noget jeg sådan lige bliver færdig med. Følg endelig med og se hvad der sker med skabet.

Ønsker alle en dejlig weekend.

mandag den 28. oktober 2013

KREATIVE DAGE.

     Den forgangne weekend har jeg været med mine piger på deres "blog-stand" til Kreative dage i Fredericia. Det har været en fantastisk oplevelse med en masse input.



     Pigerne fik vist nogen af deres kreative ting frem og mødt en masse andre kreative mennesker. De var til en del foredrag, bla om sy teknik ved Skaber lyst, stjerne fremstilling ved Creativ compagny, Lotte Dandanell og Strikke guruerne.



     Jeg selv fik også hørt Strikke guruerne samt en træskulptør. Jeg trissede noget rundt om trædrejerne, det er en verden med utallige muligheder og så var de meget søde til at svare på alle mine spørgsmål. Nu er projekt "find en rimelig billig, brugt træ drejebænk med tilbehør" gået igang for alvor.



     Jeg vil gerne takke mine to piger for at de ville have mig med til messen. Tre dage er lang tid men, summarsumarum... virkelig dejlige og inspirerende :)

søndag den 20. oktober 2013

Vinderen er fundet.

     Så blev vinderen udtrukket på min første give away.
     Først vil jeg lige takke for de søde ord der er kommet undervejs. Det varmer det hele. Også tak til jer der både er faste læsere og jer der lige kigger ind ved lejlighed.

     Jeg vil også lige reklamere lidt for mine kreative døtres blog: Le Crèativitè. De er at finde på blogspot og til KREATIVE DAGE i Fredericia næste weekend.

     Så til offentliggørelsen af den der blev udtrukket.
TILLYKKE TIL:
          Du vil blive kontaktet via mail.

           Tak for deltagelsen denne gang, det er helt sikkert ikke sidste gang der kommer en give away. Så følg endelig med på siden.

torsdag den 17. oktober 2013

Efterårsferie.

    Ferie og ferie... Ja jeg går ledig men føler mig bestemt ikke arbejdsløs.Jeg har mange projekter, både nogen jeg er igang med og nogen jeg ønsker at komme igang med.
     Pt går jeg og drømmer om en brugt/ældre gyngestol hvor gængerne er på gulvet, samt et karlekammerskab. Hvis der er nogen af jer læsere der "falder" over en af delene må I gerne give mig et hint.

     Ellers, tror jeg, haven er ved at være vinterklar. Vinter pynten er selvfølgelig ikke kommet frem endnu. Så længe efteråret viser sig fra denne milde side står stedmoderblomsterne i fuldt flor. De eneste sommer planter der er væk er petuniaerne ellers er der stadig kulør i potterne :)

     En tur til stranden er det også blevet til. Mand, datter og hund var villige til at hjælpe med at samle lidt sten. Både de helt flade, nogle med hul i og andre med sjove farvet og faconer. Lidt skaller blev det også til og en dejlig frisk gåtur.
     Jeg er IKKE nogen god tegner men alligevel skulle jeg da lige prøve at dekorere nogle sten.



     De blev måske ikke det smukkeste kunstværk men det var dejlig afslappende at lave.

mandag den 14. oktober 2013

GIVE AWAY.

     Jeg er kommet i rigtig efterårsferie stemning, det må da udløse en GIVE AWAY ;-)


Disse to svampe kan blive dine hvis du :

1.   Bliver fast følger af Mamà de Creativo bloggen.
2.   "Synes godt om" Mamà de Creativo på Facebook og dele siden.
3.    Skriv navn og E-mail adresse i kommentar feltet herunder.

Vinderen bliver udtrukket søndag den 20. Oktober 2013.


lørdag den 12. oktober 2013

     Hmm, når jeg ser på mit sidste indlæg bliver jeg hel flov... den "lillebror" er hel sikker en generalprøve...

Nej, øvelse gør mester og et par dage med træ og kniv i værkstedet er det blevet bedre.
Jeg er så heldig at have en del birke grene i forskellige tykkelser liggende så jeg har nok at "øve" mig på. Her er mit andet og tredie forsøg :


Synes egentlig jeg er meget godt tilfreds. Det jeg bedst kan lide er at der ikke er nogen der bliver ens. De er hånd skåret/snittet og står her i rå, ubehandlet birketræ.

I dag fik jeg så en ide om at jeg ville lave en træskive de kunne stå og pynte på. Min, stadig, dejlige mand har savet nogle træ skiver til mig i egetræ. Jeg pudsede kanten og brændte men en bundsel brænder på overfladen.


Det gav en super flot overflade.
Prøvede også at brænde en af svampene, bare for at gøre den lidt anderledes.
Der blev så også lige tid til at snitte en enkel svamp mere og finde lidt pynt i haven, så slut resultatet blev til denne efterårs dekoration.



Nu vil jeg ønske alle en rigtig dejlig weekend med dette lille citat:

Den der vil
KAN
Den der prøver
HANDLER
Den der elsker
LEVER.