lørdag den 15. februar 2014

Pakket bil.



     Her i vest har vi en blæsende regnful dag men hvad gør det når man glæder sig?
Alle udstillings varene er blevet pakket ned så de fylder mindst muligt. Det begynder at fylde godt i bilen, hvad mangler vi nu mere.... Hmmm, håber der er plads nok, både i bilen og på standen.
Om to timer kører vi op og stiller op og vi glæder os til at gøre standen så indbydende som muligt. 
Ønsker alle en dejlig weekend, håber vi ses.

mandag den 10. februar 2014

Husflids udstilling.

     Lige pt arbejdes der på fuld tryk for at blive klar til den årlige husflids udstilling i Ringkøbing-Skjern kredsen. 
     Min udstilling indeholder lidt af hvert af det der er gået og puslet med den seneste tid. Der er mange dygtige, kreative udstillere så jeg vil varmt anbefale at tage turen forbi :

                                                           HØJMARK HALLEN
      
                                                            SØNDAG DEN 16/2

                                     
                                                          Åben fra kl 10 til kl 16

                                                                   Fri entre


     Jeg glæder mig meget til at deltage, det er min første udstilling så der flyver lidt sommerfugle rundt i maven ;)  Husker jeg at få alt med? Kan man lide mine ting? Hvordan skal jeg stille op for at det tager sig bedst ud? Hvad skal jeg have på? Ja der er nok at tænke på men mon ikke det hele går ganske fint, og om ikke andet kan jeg vel lære af de "kiks" der måtte dukke op ;)

     Håber vi ses på søndag.

onsdag den 5. februar 2014

Lidt sjov til børn og barnlige sjæle.

     Jeg havde nogle fliser til overs fra et tidligere projekt, de må da kunne bruges til noget...
Hjernen blev sat på arbejde og tankerne gik mod noget spil agtigt. Hvad skulle være brikker ? Noget i træ.... Neeej. Noget i garn..... Neeej. Noget i sten..... Ja hvorfor ikke. Der var nu ved at være en ide der skulle føres ud i virkeligheden.  KRYDS OG BOLLE.



     En hvid sprit pen er blevet brugt til at lave stregerne med. Sten fra stranden er malet med alm. akryl maling. Under fliserne er der limet skiver fra vinpropper, så de ikke ridser bordet/gulvet eller hvor det nu bruges. Synes selv det er en smart ide til udestuen, havehuset, sommerhuset, altanen eller terrassen.

mandag den 3. februar 2014

Svampe-svampe og atter svampe.

     Der er godt gang i svampe produktionen. Min søde mand har, på trods af en stjålen motorsav, savet og savet. Tusind tak for hjælpen 😘
     Jeg har planer om, mindst en udstilling, her i Februar og det er i ØLSTRUP SOGNEGÅRD, LØRDAG DEN 22/2 FRA KL 10 TIL KL 16.  Kom frisk forbi der bliver stande med wellness, alternativ behandling, glaskunst, blomsterkunst, malerier og meget mere. Hvad jeg har med udover træ svampene det må I dukke op for at finde ud af 😉




     VI SES, IKKE SANDT ?


onsdag den 22. januar 2014

"Pulp" kyllinger

     Så blev "pulp" kyllingerne færdige. De har tørret så de er gennem tørre, det "skrumper" de lidt af og bliver en lille smule deforme. Netop det, synes jeg, gør dem til unikke påske kyllinger og hver kylling findes der ingen magen til.





     Hvad siger i, er de ok ?

     Nye, lidt større er blevet formet og sat til tørring. De skal stå weekenden over, det passer meget fint for søndag skal bruges i BOKSEN, Herning. Der skal serveres og ses håndbold 😀😀😀



onsdag den 15. januar 2014

Gang i papir pulp...

     Lige nu gå jeg og krydser fingre for at der kan blive plads til mig på den lokale udstilling med husflid. Jeg får endelig besked først i Februar og udstillingen er midt i Februar.

Da vores motorsav er blevet stjålet er det lidt trægt at få lavet så mange træsvampe som jeg gerne ville. Derfor gav jeg mig i lag med papir pulp igen, denne gang tænker jeg lidt påske, forår og kærlighed.




Disse kyllinger/fugle og hjerterne er formet i dag, nu skal de så bare tørre et par dage. Derefter skal de males og lakeres så er de klar til at pynte på påske/forårs bordet. 

Hvis der ønskes en DIY så vil jeg meget gerne dele den med jer 😊


mandag den 6. januar 2014

Knapper.

     ALLE ØNSKES HERMED ET GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR 🎉


Så kom der lidt gang i mig igen, efter en dejlig jul og et godt nytår. Dagene er fløjet afsted med hygge, alt muligt og ingenting 😉

      I dag blev de så overskud til at komme lidt i værkstedet hvor jeg fik lavet nogle fine træ knapper.




De er i mange forskellige størrelser, lavet af birketræ. Træ knapperne er tiltænkt til at kunne bruges som pynte knapper på tasker, punge, hjemmefutter, luffer, hunde trøjer og meget andet. Her er det kun fantasien der sætter grænsen......